Om mig

Mit navn er Cecilie Buhl, jeg er freelance redaktør, og jeg har skabt Skriveuniverset, som er et univers af gode råd til bogskrivning.

Du kan hyre mig til at hjælpe dig som freelance redaktør med din bogdrøm, hvad end du har brug for en manuskriptvurdering, en redigering, eller en korrekturlæsning. Jeg kan hjælpe dig, hvor end du er i bogprocessen og tilpasser min service dit behov. Du kan bruge mig én gang eller have mig tilknyttet dit forløb. De fleste forfattere, jeg samarbejder med, bruger mig i de faser af processen, inden manuskriptet sendes til et forlag.

Jeg er uddannet journalist fra Columbia University i New York og arbejder til daglig med udvikling og redigering af manuskripter i filmbranchen sideløbende med, jeg er freelance redaktør for bogmanuskripter herinde. Min kærlighed er til de skrevne ord og de fortællinger, der har noget på hjerte.

Jeg er på sin vis en slags før-redaktør eller sparringspartner, der er med til at udvikle og styrke plottet i din bog.

Generelt om praksis

Inden vi indleder et samarbejde, taler vi sammen, så jeg kan afdække hvad dit behov er, og hvor langt du er i processen, så vi kan finde den rigtige løsning til dig.

En del af de arbejdsområder en klassisk freelance redaktører ofte tager sig af, er jeg ikke den rette til. Jeg layouter ikke forsider eller sætter bogen op til tryk eller e-bog, og jeg går ikke ind i lancering, presse og markedsføring.

I stedet specialiserer jeg mig i manuskriptvurdering, redigering og korrekturlæsning.

Kontakt mig her nedenfor på email, hvis du har spørgsmål eller vil i gang med dit bogprojekt.

(Visited 1.055 times, 1 visits today)

Latest From The Blog