Nogen forfattere kan bedst lide at skrive uden nogen egentlig struktur og se hvor deres ord tager dem hen, mens andre bedst kan lide at have en plan at gå efter. Sandheden er at begge disse tilgange er ekstremer. Du kan ikke skrive en bog fra start til slut uden at skabe overblik for dig selv, ligesom du heller ikke kan planlægge handlingen fra start ud fra start til slut. Der vil altid komme ændringer. Men en outline er nu engang det bedste værktøj til at hjælpe dig i mål. En outline hjælper dig til at holde det forkromede overblik over, så du kan sikre dig, at handlingen forløber som den skal.

1. Hvad handler din bog om?
Kan du koge ned hvad din bog handler om til én sætning? Det er en svær øvelse, men den hjælper til at give dig et overblik. Ofte kan vi komme til at fylde for meget handling på vores første draft, så hverken det egentlige narrativ eller karaktererne kan få den plads, de fortjener. Kog din idé ned til én sætning og hold dig til den.

Eksempel 1: Askepot: En pige bliver behandlet som en slave af sin stedmor, men bliver på magisk vis inviteret med til et bal på slottet, hvor hun møder sin prins.

2. De fem H’er
Skab overblik ved at bruge de 5 H’er.
Hvem: Hvem handler din bog om? Hvem er hovedpersonen? Hvem er hjælpere? Hvem er fjenden? Hvem er mentoren? 
Hvad: Hvad handler din bog om? Hvad er konsekvenserne? Hvad betyder det for læseren?
Hvor: Hvor finder din bog sted (land, by, sted)? Og hvornår?
Hvordan: Hvordan forløber plottet (se næste punkt)? 
Hvorfor: Hvorfor skal læseren læse netop din bog?

3. Hvordan forløbet dit plot?
Dette spørgsmål hjælper dig til at få nogle scener ned på papiret. Hvad er dit plots igangsættende handling, der skubber handlingen i gang for din hovedperson? Hvilke udfordringer møder din hovedperson undervejs? Hvad er vendepunktet for din hovedperson? Hvad er krisen (all is lost)? Hvad er det klimatiske højdepunkt? Og hvordan afsluttes din historie? Indbygget i disse spørgsmål ligger minimum fem scener, som du skal have med i dit plot. Disse kaldes også for Fortællingens Fem Bud.

Eksempel 2: Askepot
Igangsættende handling: Der er bal på slottet.
Stigning #1 i handlingsintensiteten: Askepot låses inde. Hun har ikke nogen kjole. Mus hjælper hende med at komme lave en kjole, så Askepot kommer afsted.
Stigning #2 i handlingsintensiteten: Askepot kommer til bal på slottet og danser med Prinsen
Stigning #3 i handlingsintensiteten: Men da klokken slår 12 må hun gå, men taber sin sko. Prinsen siger at hvem end der passer den, vil han gifte sig med.
Krisen: Vil hendes onde stedsøstre kunne passe skoen i stedet for Askepot?
Højdepunktet: Askepot kan passe skoen.
Afslutning: Prinsen og Askepot bliver gift.

4. Hvilke scener er karakteristiske for genren?
Udover de obligatoriske scener, som er nævnt ovenover, så skal du også have nogle scener med, som kendtegner den genre, du skriver i.
Enhver genre har nemlig nogen scener, som går igen ligegyldigt hvilken bog du læser. Tænk på en romantisk fortælling. Der er altid en scene, hvor de elskende mødes. Der er en scene med det første kys. Der er en scene hvor de går fra hinanden, og der er en scene, hvor de genforenes. Det er ikke for at være uoriginal, du skal have disse scener med. Det er fordi læseren forventer denne opbygning når de ser en kærlighedsroman. Det originale ligger i, hvordan du eksekverer dem og gør dem til dit eget. Se hvordan former genre dit plot?

5. Begynd at sæt scener op
En almindelig roman på 350-400 sider har omkring 60 scener. Det kan virke overvældende at skulle lave så mange, men begynd i det små at sætte det op i et Word dokument eller i Excel. Så kan du starte med at skrive dem, og så vil hullerne imellem dem lige pludselig blive nemmere at udfylde.

Vil du lære mere? Så læs også:
– Hvordan laver du en outline til din bog?
– Hvordan skriver man en bog? 10 gode råd
– Fortællingens fem bud

Hvis du vil lære mere om samme emne, så læs også Now Novels blogpost: How to write an outline