At være forfatter er noget af det mest meningsfulde, der findes. Sådan oplever mange det. Men det er også hårdt og svært, specielt når det skal passes ind i familie, venner, karriere og alt det andet, vi fylder vores hverdag med. Så her er fire gode råd til dig, der ønsker at være eller allerede er forfatter.


Råd 1: Skriv dagligt, ligemeget om du har lyst eller ej
Du behøver ikke skrive et kapitel hver dag, men tænk over din fortælling hver dag. Skriv en scene, en sides dialog, eller måske bare et par linjer. Arbejd med teksten og hold den i live i dit hoved.

Råd 2: Hav faste skrivedage
Få dig en fast arbejdsdag (flere hvis du kan), og skriv der. Arbejd på din skrivning. Bliv bedre. At skrive en bog kan virke uoverkommeligt, men tag et skridt af gangen, så har du til sidst et færdigt draft.

Råd 3: Planlæg din tid
Mit bedste råd er at planlægge din tid. Sæt dig for at skrive en scene om søndagen. Og sørg for at nå de ting, du sætter dig for. På den måde kan du bryde skriveprocessen op i små dele og nå meget mere af det, du sætter dig for.

Råd 4: Få sparring
Ingen forfatter kan gøre det alene. Der skal altid ikke bare et sæt, men flere friske øjne ind over dit skriveri. Du vokser af at få feedback og konstruktiv kritik. Det gør dig bedre. Det kan være følsom at dele ud af ens skriverier, hvis man ikke føler sig helt klar, men det er også nødvendigt for, at du kan lære og udvikle dig. Sørg for at få feedback fra en, der faktisk kender til skrivekunsten, og ikke bare dine venner. En professionel kan give dig specifik og brugbar feedback, en amatør ikke kan.

Råd 5: Husk guleroden
Det kan være en kamp at være forfatter – specielt når man måske føler at det ikke rigtigt fører til noget. Derfor er det vigtigt at belønne sig selv. Husk at fejre små sejre. Og husk også at tage fri, når du har nået de store milepæle som et første draft og giv dig noget tid til at få teksten lidt på afstand.

Har man de råd i baghovedet, kan det faktisk sagtens lade sig gøre at være forfatter. Og så husk på den ultimative gulerod: En dag slår du igennem, og en gang kan du måske endda få det hele til at løbe rundt så du kan blive forfatter på fuldtid.

(Visited 78 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *