Genre har stor betydning for dit plot. Det er det fundament, hele din fortælling står på. Genre bestemmer også hvilke scener, du skal have med i din bog. Og det er en måde at fortælle dine læsere, hvad de kan forvente sig.

For når du køber en krimi nede i din lokale boghandler (eller på nettet), ved du allerede disse ting: Der vil være en forbrydelse – et makabert lig, en forsvunden person, eller en stjålen genstand. Der vil være en detektiv af en art, en ansat i politiet, FBI eller en privatperson, der forsøger at opklare forbrydelsen. Du vil mistænke flere forskellige karakterer, indtil du til sidst finder ud af, hvem den skyldige egentlig er til allersidst.

Ramte jeg plet?

Sådan er de fleste krimier nemlig struktureret. Men hvis du skrev en kærlighedshistorie, ville strukturen se helt anderledes ud.

At vide hvilken genre du skriver i giver dig automatisk rammerne for din fortælling.

Derfor hjælper det dig at vide præcis hvad dine svar er til disse fem spørgsmål:

1. Hvor lang skal din historie være?
  • Flash fiction —  Under 500 ord
  • Kortprosa — Under 1000 ord
  • Kortnovelle —  1000-5000 ord
  • Novelle —  5000-15.000 ord
  • Langnovelle — 15.000-25.000 ord
  • Kortroman — 25.000-50.000 ord
  • Roman — 50.000 ord +
2. Foregår fortællingen i et virkeligt eller opdigtet univers?

Foregår handlingen i nutidens København eller i et fremtids-univers på en fjern, fjern planet?

  • Faktuelle fortællinger — historier om virkelige hændelser, som regel historiske begivenheder, såsom Band of Brothers.
  • Realistiske fortællinger — historier der kunne foregå i virkeligheden, såsom Jussi Adler Olsen Kvinden i Buret.
  • Fantasy & Science Fiction fortællinger — historier der kræver, at din fantasi strækkes til et helt nyt niveau.
  • Absurde fortællinger — historier der på ingen måde kunne foregå i virkeligheden, såsom Looney Tunes.

3. Hvad er din fortællemæssige stil?
  • Drama — en højtidelig stil. Følelser er dybtfølte og ægte.
  • Komedie — en humoristisk stil. Benytter sig af jokes på de værst tænkelige tidspunkter for at undgå de dybtfølte følelser.
  • Dokumentarisk — fakta-baseret stil.
  • Litterær — en kunsternerisk stil, poetisk stil, hvor historien f.eks. skrives som et digt eller i et meta perspektiv – en historie om en historie.
4. Hvordan er din fortælling struktureret?

Benytter du dig af et arch-plot (berettermodellen), et mini-plot, eller et anti-plot? Langt de fleste historier benytter sig af arch-plot. Det følger Fortællingens fem bud i opbygningen.

5. Hvilken genre skriver du i?

Bøger har altid en ekstern genre, der giver historien form. Og næsten altid en intern genre, der giver historien dybde. Den eksterne genre sætter rammen for den overordnede histories handling. Den indre genre, sætter rammen for den indre histories handling, altså den handling der sker inden i din hovedperson.

Fortællinger er drevet af værdier (mere om dette senere) og deres positive og negative poler:
 

Ekstern genre 

  • Action — Liv/Død
  • Gyser — Liv/Skæbne værre end døden
  • Krimi — Retfærdighed/Uretfærdighed
  • Western — Individet/Samfundet, Frihed/Civilisationen
  • Krig — Retfærdig/Korruption
  • Thriller — Liv/Død…Potentielt tendernede til skæbne værre end døden og med en kombination af Retfærdighed/Uretfærdighed (Thriller er et mix af Action, Horror og Krimi)
  • Samfund — Værdierne afhænger af sub-genren, for eksempel handler en fortælling om Hjemmet om Individet/Familien.
  • Kærlighed — Kærlighed/Had/Selvhad/Had maskeret som kærlighed
  • Præstation — Respekt/Skam

Intern genre:

  • Status — Succes/Fiasko, f.eks. Rocky.
  • Verdenssyn — Naivitet/Forståelse, f.eks. Harry Potter.
  • Moral — Fortabt/Come-Back, f.eks. A Christmas Carol.

 

Jeg vil dykke meget mere ned i de forskellige genrer i en senere blogpost, så I kan få en bedre forståelse for hver af dem, men indtil videre kan I stille jer selv disse spørgsmål. Derefter dykker vi ned i hver af de forskellige genrer.

Vil du lære mere? Så læs med her:

Hvordan laver du en outline til din bog?
Hvordan skriver man en god scene?
Hvordan skriver man en bog? 10 gode råd

(Visited 305 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *