Redigering

Redigering er til dig, der ønsker at få strammet dit plot op i forhold til for eksempel kapitelstruktur, opbygning, plot og flow, sprog, sætningsvariation, dialoger og tone.

Du har brug for redigering, hvis:

  • Du har arbejdet så længe med dit manuskript, at du ikke længere kan se, hvornår du gentager dig selv og skriver i et slapt sprog
  • Du har brug for en redaktør til at kigge på manuskriptets opbygning og fange ukorrekt sprog
  • Du har brug for en redaktør til at komme med forslag til kapiteloverskrifter, forord og bagsidetekst

Så er jeg klar til at hjælpe dig og optimere dit manuskript, så du kan komme i mål med din bogdrøm.

Hvordan redigerer jeg din bog?

Redigering er dét, der løfter din bog til nye højder. Du har styr på din fortællings plot, men selve fortælleteknikken og sproget trænger til at blive strammet op.

Når jeg redigerer din bog, kigger jeg særligt på struktur, indhold og sproglig optimering af alt fra dialoger til beskrivelser.

Redigeringens omfang varierer fra manuskript til manuskript. Nogle gange tager det et par dage at finpudse, andre gange tager det flere uger at få fremhævet det spændende i manuskriptet og gøre kringlet sprog læsevenligt.

Inden jeg går i gang med en redigering, taler jeg med dig om, hvor meget du ønsker at få rettet, så vi kan forventningsafstemme. Det kan for eksempel være, at du har et specifikt ønske om, at jeg alene kigger på kapitelstruktur, opbygning, plot og flow, sprog, sætningsvariation, dialoger eller tone.

Det er op til dig.

Jeg kan hjælpe dig med at redigere et prøvekapitel. Når du har godkendt prøvekapitlet, redigerer jeg resten ud fra det niveau.

Vil du have mere overordnet feedback på din idé eller et udkast til dit manuskript? Så prøv i stedet Manuskriptvurdering. Eller har du måske fået redigeret dit manuskript færdigt, men mangler en til at læse korrektur? Så prøv i stedet Korrekturlæsning.

Vil du vide mere om mig? Så kan du læse mere her.

Kontakt mig her nedenfor på email, hvis du har spørgsmål eller overvejelser. 

(Visited 461 times, 1 visits today)

Latest From The Blog